Medarbejdere

Ordentlige forhold – også for medarbejderne
Hos LS Intertank sætter vi en stor ære i at behandle alle medarbejdere ordentligt – ikke mindst vores chauffører.
Vi tror på, at en medarbejder, der bliver taget alvorligt som menneske, også er en god medarbejder. Derfor sørger vi for en ordentlig løn og ordentlige forhold.

Alle afdelinger er tilknyttet topmoderne chaufførhoteller med fællesrum, vaskerum, TV, køkken, grill og velventilerede og 100 % lydtætte soverum, der sikrer en ordentlig søvn. Også når det er sommer, og temperaturen udenfor er 30 grader.

For at give vores chauffører et bedre arbejds– og privatliv har vi ti personbiler, som tilsammen kører omkring 600.000 km. årligt for at bringe chaufførerne frem og tilbage mellem vogn og hjem. Vi har i mange år kørt med en turnusordning, som gør det muligt for de ansatte at leve et normalt liv sammen med familien. Det kan f.eks. være tre ugers arbejde og en uges fri. For os betyder det, at vi har rigtig mange dygtige og loyale medarbejdere, og at vi kan planlægge opgaven optimalt for dig og din virksomhed.